Trænger der regn, vind eller sne ind ad jeres tag?

Vi tilbyder professionel rådgivning ved udskiftning eller renovering af jeres tag

Taget er ejendommens skjold mod vind og vejr. Det er én af de vigtigste bygningsdele at vedligeholde, da et vedligeholdt tag sikrer ejendommens gode tilstand - og nedsætter risikoen for vandskader, råd, svamp og nedbrydning.

Det er vigtigt at taget tjekkes jævnligt – og det bliver vedligeholdt, ellers kan det give alvorlige fugt- og vandskader. Det går ikke blot ud over selve taget, men kan også føre til store ødelæggelser på resten af ejendommen.

Reparation, renovering eller udskiftning af eksisterende tag?

Med professionel rådgivning fra os får I altid en teknisk gennemgang af jeres tag og vi udarbejder en tilstandsvurdering, så I opnår et godt overblik og kender jeres muligheder. 

Vi indarbejder alle byggetekniske aspekter i projekterne, så der opnås lang levetid med gode materialer og tagdetaljer, der skaber kant til bygningens udtryk. Derudover tages der højde for brandsikring og ejendommens energimæssige forhold.

Med tilstandsvurderingen i hånden, kan I, som bestyrelse i en ejer- og andelsboligforening, med sikkerhed træffe de rigtige valg.

TE ved tag projekt

Fra drømmen til virkelighed.

Vi sikrer at tagprojektet bliver udført efter jeres ønsker og behov

Boliger i tagetagen

I mange etageejendomme er der mulighed for at etablere boliger i tagetagen. Ofte kan det være en god idé at udnytte tagrummet til indretning af nye tagboliger, eller lave en udvidelse til de eksisterende boliger på den underliggende etage, når taget alligevel skal skiftes.

Når en ejendom går med tanker om boliger i tagetagen, er der hurtigt mange spørgsmål der melder sig. Start med at tage en dialog med os. 

Vi har stor erfaring med at rådgive ved etableringen af tagboliger i eksisterende tage og tørrelofter, og hjælper jer med afklaring på, hvorvidt jeres projekt teknisk og myndighedsmæssigt kan lade sig gøre. 

Vi har rådgivet og gennemført mange projekter med både renovering og udskiftning af tage, og sikrer at I er på forkant ift. kommunens fire primære hensyn: 

  • Arkitektur

  • Dagslys

  • Friarealer

  • Parkeringsforhold


Vores rådgivere ved at lokalplaner, servitutter og fredninger har indflydelse på, hvad der kan - og må bygges. Vi gør derfor meget ud af at have en god dialog med kommunen, og heldigvis ved vi at flere af hovedstadens kommuner ser velvilligt på etablering af boliger i tagetagen.

Hvis I ønsker at etablere boliger i tagetagen anbefaler vi, at ejendommens administrator kommer ind over projektet i forbindelse med dets juridiske konstruktion og finansiering, så I med sikkerhed træffe de rigtige valg.

Tagterrasser og tagaltaner

Mange beboere i etageejendomme drømmer om en tagterrasse! Det kan vi godt forstå!
En tagterrasse giver beboerne et uderum, hvor den friske luft, solen, udsigten og kaffen kan nydes. Kort sagt – en tagterrasse gør ejendommen mere attraktiv og bidrager til det gode byliv.


Når en ejendom går med tanker om en tagterrasse, er der hurtigt mange spørgsmål, der melder sig: 

  • Hvordan kommer vi i gang? 

  • Vil kommunen give tilladelse til en tagterrasse? 

  • Hvor stor kan tagterrassen blive? 

  • Er der flertal i ejendommen for etablering af tagterrasse? 

  • Hvad koster det?

Med mange års erfaring som byggerådgivere kender vi de forskellige typer af ejendomme, og er vant til at samarbejde med kommunen, med udgangspunkt i deres vejledende retningslinjer. Vi sørger for den nødvendige afklaring, så I kan få projektet vedtaget i foreningen.

Når projektet er vedtaget hjælper vi jer godt gennem jeres tagterrasseprojekt, og sikrer jer valget af gode materialer og løsninger. Vi gennemgår og forhandler med tag-byggefirmaet i forbindelse med deres tilbud og stiller krav til valg af detaljeløsninger, proces og arbejdsudførelse.

Når udførelsen er i gang, laver vi tilsyn og sikrer projektets kvalitet, tid og økonomi.

Se udvalgte referencer vedr. tagprojekter

Tagudskiftning, facaderenovering, vindue- og dørrenovering samt istandsættelse af kælder

Tagudskiftning

Tagrenovering, partiel facaderenovering, udskiftning af 210 vinduer og 16 opgangsdøre

Klimaskærm, altaner, efterisolering af tag og gavl

Tagrenovering, vedligeholdelsesplan

Renovering af tag og facader, etablering af nye vinduer, nye afløb/faldstammer, nye installationer med mere

Tag, facader

Etablering af 88 altaner, tagvedligeholdelse, facaderenovering, betonrenovering, installationer

Tag, facader, hovedtrapper samt øvrige opgaver

Kvalitetsrådgivning

Med en bred vifte af fagområder og ydelser, kan vi hjælpe jer med opgaver fra kælder til tag