AB Forhåbningsholms Allé 43-43A, Frederiksberg

Størrelse: 12 boliger
Opført: 1874 og 1900
Beliggenhed: Forhåbningsholms Allé 43-43A, 1904 Frederiksberg
Ydelser: Renovering af tag og facader, etablering af nye vinduer, nye afløb/faldstammer, nye installationer med mere
Ejendomsadministrator: Vest Administrationen A/S
Projektleder: Mikkel Panton

Om Projektet

Foreningen, bestående af et forhus og baghus, gennemgår et større renoveringsprojekt, der både giver beboerne en lettere hverdag og øger ejendommens æstetik. Til hverdag vil beboerne især kunne mærke det nyrenoverede tag samt det opløftede niveau i deres brugsvand.

Foreningen fik et gennemgribende byfornyelsesprojekt i 1989, hvor der både blev set på tag, facader, vinduer, kloak, faldstammer og udsugningsanlæg. Dog oplevede beboerne gener med bl.a. vandindtrængen i taget og fik derfor udarbejdet en vedligeholdelsesplan i 2021 af Thomas Eriksen, der påviste flere anbefalinger til renoveringer.

Tagvedligehold

Gennem årene har der været behov for mange reparationer på taget i forhuset, hvilket er blevet lappet pletvist. Dog har taget fortsat med at være utæt og beboerne var, i sidste ende, nødt til at stille spande op, som kunne gribe noget af den regn der løb gennem taget.

Risikoen for skimmel, råd- og svampeskader var derfor stigende, hvilket kan have potentielle konsekvenser for beboernes helbred. Efter flere stikprøver blev Gul Tømmersvamp påvist i taget, som krævede de hensigtsmæssige reparationer.

En komplet renovering af taget, har givet beboerne et nyt, robust skjold mod vind og vejr.

Facadereparationer

Facaderne i både forhuset og baghuset havde mange revner og så generelt udtjente ud. Ved at kortlægge revner og andre defekter i facaderne, kan reparationerne begynde. Med en gennemgående renovering af både sålbænke, gesims og sætningsskader er facaderne i både forhus og baghus pæne og præsentable igen.

Nye vinduer

Både forhus og baghus får udskiftet deres vinduer. De ældre termovinduer er sat op på varierende tidspunkter, men fælles for dem alle er, at de er i dårlig stand og ikke er tidssvarende med vinduer i dag. For at mindske mængden af vedligehold i fremtiden, anbefalede Byens Byggerådgivning en komplet udskiftning af vinduerne.

Beboerne tog rådet til sig, og får derfor nye lavenergivinduer i flot træ på indersiden og fugt/regn-beskyttende aluminium på ydersiden. Derudover vil de nye vinduer sænke støjniveauet og forbedre indeklimaet, da de mindsker træk.

VVS-renovering

Ejendommens installationer for afløb (dvs. faldstammer mv.) bærer præg af at ejendommen er af ældre dato og har gennemgået en del bygningsændringer.

I forhuset udføres en samlet udskiftning af afløbsinstallationerne, da størstedelen af installationerne er fra ejendommens opførelse og er i utrolig dårlig stand.

I baghuset er installationerne i rimelig stand og der vil derfor laves udvalgte reparationer samtidigt med udskiftning af afløbsinstallationerne i forhuset.

Udover installationer for afløb, vil brugsvandsinstallationerne også udskiftes. Med nye, rustfrie stålrør, vil beboerne ikke længere opleve problemer med tilstrækkeligt vand samt varierende vandtryk og vandtemperatur. De nye installationer er blevet udført af Søren Knudsen Rådgivende Ingeniører.

Andre projektdele

Udover ovenstående arbejder, rådgav Byens Byggerådgivning også ved:

  • Efterisolering af gavl

  • Nye hovedtrappedøre i forhus og baghus

  • Nye bagtrappedøre i baghus

  • Lakering af trin på bagtrappe

  • Istandsættelse af tre trappeopgange

Har I brug for en tilstandsvurdering af jeres ejendom eller overvejer I en tagrenovering? Tag fat i os i dag og få en uforpligtende snak om jeres muligheder.