AB Kochsvej 5B, Frederiksberg C

Størrelse: 11 lejligheder, 635 kvm boligareal
Opført: 1950
Beliggenhed: Frederiksberg C
Ydelser: Klimaskærm, altaner, efterisolering af tag og gavl
Ejendomsadministrator: Wantzin Ejendomsadvokater
Projektledere: Carsten Dybkjær, Mikkel Panton

Om Projektet

Ejendommen på Frederiksberg C kendetegnes ved sin flotte mint grønne facade samt sine forskudte altaner. Dog stod ejendommen overfor et større renoveringsprojekt, da både facaderne og altanerne havde revner og afskalninger. Efter renoveringen står ejendommen nu skarpt i gadebilledet.

 

Byens Byggerådgivning bistod med indledende forundersøgelser og fungerede som totalrådgivere under hele renoveringen. Ud over det nye æstetiske udtryk, fik ejendommen efterisoleret taget og gavle.

Renovering af facader

Foreningens altaner var i dårlig tilstand. Der var revner og betonafskalninger samt utætheder. Derudover medførte altanernes opbygning kuldebroer ind til lejlighederne. Dette medførte kondensdannelse og dermed øget risiko for skimmelvækst.

Altanerne er nu renoveret og står stærkt med udbedret beton, isolering og nye overflader. Beboerne skal ikke bekymre sig om hverken kulde, fugtindtrængen eller skimmelsvamp.

Efterisolering af tag og efterisolering af gavle

Det er ikke altid, at isoleringen i ældre ejendomme kan holde varmen inde og nedbør/kulde ude. Ved efterisoleringen af ejendommens tag og to gavle, vil beboerne opleve en varmere ejendom. Risikoen for skimmelsvamp er reduceret og beboerne har glæde af et forbedret indeklima.

Ud over dette har den ekstra isolering også medført en lavere varmeregning, til stor glæde for beboerne!

Trænger jeres facader til en renovering? Læs mere om vores ydelser vedr. facader, eller kontakt os i dag!

A/B Kochsvej 5B før renovering

Under renoveringen af A/B Kochsvej 5B

Resultat efter bl.a. tag- og facaderenovering