Har jeres facader, vinduer eller døre brug for et løft?
Vi rådgiver ved renovering og vedligehold af alle typer facader, vinduer og døre
Facader, vinduer og døre
En ejendoms facader, vinduer og døre er udsatte for vejret og skal derfor holdes godt vedlige. Husets »overfrakke« skal være i en stand, så bygningen holdes tilstrækkeligt tør.
I Danmark har vi en lang byggetradition, hvor facaden, vinduerne og dørene spiller sammen og har en arkitektonisk helhed - både i detaljen og totalt. Når man vælger løsninger for vedligehold og renovering er det vigtigt at have ejendommens arkitektur for øje, samt tage højde for totaløkonomi, energi- og indeklimaforhold.
Hos Byens Byggerådgivning er vi eksperter i tilstandsvurderinger af facader, vinduer og døre. Vi laver en samlet tilstandsvurdering af ejendommens facader, vinduer og døre, så I opnår et godt overblik og med sikkerhed kan træffe de rigtige valg for jeres ejendom.
Renovering af facader
En facade skal vedligeholdes - det kan ikke undgås. Det er en fordel at overveje facaderenovering, inden der opstår for mange krakeleringer i murværket og forvitringer i fugerne. Nedbrydningen af murværket udvikler sig desværre hurtigt, når først vand og frost kan komme ind.
Inden renoveringen af en facade påbegyndes, undersøger vi facaden grundigt. Vi får et klart billede af facadens tilstand og ejendommens energiforhold, og kan derefter kortlægge årsagen til den pågældende skade.
Udvendig efterisolering kan være et godt tiltag ved mange ejendomme. Det er effektivt og fjerner kuldebroer, samtidigt med det indvendige boligareal forbliver intakt.
I vores rådgivning indarbejder vi altid alle byggetekniske og arkitektoniske aspekter i facadeprojekterne, så der opnås lang levetid med gode materialer og facadeløsninger.
Udskiftning eller renovering af vinduer og døre
Vi laver en tilstandsvurdering af jeres vinduer og døre, så I har de bedste forudsætninger for at vurdere, om de skal istandsættes eller udskiftes. Med mange års erfaring som byggerådgivere, kan vi rådgive jer til det bedste valg af vinduer eller døre.
Vi skelner imellem to typer af vinduer og døre:
Kitfalsede døre og vinduer
Fabriksfremstillede døre og vinduer med termoruder
Kitfalsede vinduer og døre
I nogle ældre ejendomme har man stadig de oprindelige kitfalsede vinduer og døre. De er ofte blevet gennemgribende renoveret flere gange i deres lange levetid. Hvis ejendommen har de oprindelige kitfalsede vinduer og døre, bør man gå langt for at bevare, renovere og vedligeholde dem.
Fabriksfremstillede døre og vinduer med termoruder
I de fleste ældre ejendomme er de oprindelige vinduer og døre blevet udskiftet med nye fabriksfremstillede vinduer med termoruder.
Hvis de oprindelige vinduer og døre er blevet udskiftet til nye elementer i:
1990erne eller nyere dato (typisk udført i træ, plast eller træ/aluminium) kan de ofte vedligeholdes, så deres levetid kan forlænges.
I 1980erne eller ældre dato, så vil en totaløkonomisk vurdering ofte pege i retning af en udskiftning frem for istandsættelse - for herved at opnå bedre energiøkonomi, mindre vedligeholdsomkostninger samt bedre lyddæmpning og indeklima.
Se udvalgte referencer vedr. facader, vinduer og døre
Udskiftning af 331 vinduer, 151 døre og sålbænke
Udskiftning af 2.195 m2 facadeplader, 890 vinduer og 114 altandøre mm.
Komplet facaderenovering
Klimaskærm, altanrenovering, efterisolering af tag og gavl
Tagrenovering, partiel facaderenovering, udskiftning af 210 vinduer og 16 opgangsdøre
Facaderenovering og opgradering af indeklima
Etablering af 88 altaner, tagvedligeholdelse, facaderenovering, betonrenovering, installationer
Tag, facader, hovedtrapper samt øvrige opgaver
Tagudskiftning, facaderenovering, vindue- og dørrenovering samt istandsættelse af kælder