EF Gl. Kalkbrænderivej 23-25, København Ø

Størrelse: 23 boliger
Opført: 1905
Beliggenhed: Østerbro, København
Ydelser: Tagudskiftning
Ejendomsadministrator: Valdal Advokatfirma
Projektledere: Mikkel Panton, Carsten Dybkjær

Om Projektet

Den flotte ejendom på Østerbro har gennemgået en velfortjent tagudskiftning, der nu fremtidssikrer taget mod vind og vejr.

Med Byens Byggerådgivning som rådgivere på projektet, har ejerforeningen nu en robust ejendom, der både kan klare regn, sne og vind.

Udskiftning af tag

Ejendommens tag er som et skjold mod vind og vejr – hvis dette ikke holdes tæt, kan der opstå problemer med råd og svampeskader. Dette var tilfældet på det ældre tag på Gl. Kalkbrænderivej, der led under utætheder og vandindtrængen.

Generelt stod det gamle københavnertag i dårlig stand, så efter opsætningen af stilladset over ejendommen, kunne udskiftningen begynde:

  • Nedrivning af eternitskiffer, tagpap, tagbrædder og øvrig tagbelægning

  • Opretning af taget (med tømmer på siden af de eksisterende spær)

  • Reparation af trækonstruktioner og nye tagbrædder på hele taget

  • Fast undertag, nye lægter og nye naturskifferplader på den skrå del af taget

  • Nyt to-lags tagpap på den flade del af taget

  • Udskiftning af alle tagvinduer

  • Nye tagrender, nedløb, hætter og zinkinddækninger

I en større ejendom som denne, er det utroligt vigtigt at forhindre spredningen af brand. Derfor har ejendommen flere brandkarme, som adskiller ejendommen. Disse brandkarme renoveres ved at demontere de eksisterende tagsten og genoprette det underliggende murværk.

Udover ovenstående arbejder, vil ejendommen også efterisoleres mellem loftetagen og 4. sal. Efterisoleringen sørger for at mindre varme slipper ud af boligerne, hvilket hjælper på varmeregningen, og holder ejendommen ajour med de nuværende bygningsreglementskrav.

Løbende med udskiftningen blev en miljørapport også udarbejdet. Efterhånden som tagkonstruktionen blev afdækket, kunne man gennemføre stikprøver for miljøfarlige stoffer, eksempelvis asbest. Miljørapporten vil derefter danne grundlag for det kommende forløb.

Har I brug for en tilstandsvurdering af jeres ejendom eller overvejer I en tagrenovering? Tag fat i os i dag og få en uforpligtende snak om jeres muligheder.