Godt samarbejde kræver en fælles indsats. 
En indsats, der med Byens Byggerådgivning som tovholder betaler sig

Om os

Vi arbejder med vedligeholdelse og udvikling af eksisterende bygninger.
I mere end 20 år har vi ydet faglig byggerådgivning, og gennemført mere end 200 projekter fra kælder til tag. Vi har fokus på fremtidssikret social-, økonomisk- og bæredygtig værdi, og indarbejder det i alle vores projekter.
Vi har et højt niveau på byggepladsen, ved tegnebordet samt i forhold til ledelse og samarbejde ved projekterne.

Samarbejde - nøglen
til det gode projekt

Godt samarbejde kræver en fælles indsats. En indsats, der med Byens Byggerådgivning som tovholder betaler sig.
Vi har overblikket og følger opgaverne fra A-Z. Vi har fokus på tillidsbaserede samarbejder, da vi ved, at det fører til gode projektforløb med høj byggekvalitet.
Vi kender vores begrænsninger og har stort fokus på udvælgelsen af de bedste eksterne specialrådgivere, når der skal udføres delopgaver på vores projekter, der rækker ud over vores kompetenceområde.

Vi er vores
ansvar bevidst

Vi ved, at det er en alvorlig opgave, når vi arbejder med jeres ejendomme – og vi er vores ansvar bevidst. Det er afgørende, at vi gør os umage. Og det gør vi!
Tillid er en essentiel faktor i al god rådgivning. Med høj etik og integritet, stærk faglighed og stor arbejdsindsats gør vi os umage med altid, at leve op til jeres berettigede høje krav og forventninger.

Foruden et ansvar for jeres ejendomme, har vi også et ansvar for at drive en bæredygtig virksomhed. Vi indarbejder bæredygtighed i vores byggerådgivning til vores projekter, og støtter herudover Ungdommens Røde Kors’ ferielejr for børn og unge.

 

Lad os arbejde sammen

Vi kan hjælpe jer hele vejen, og sikrer projektet hvad angår kvalitet, tid og økonomi

Tryghed og klare aftaler

Det betaler sig for begge parter at have et ordentligt aftalegrundlag. Når vi påtager os en opgave, laves der altid en skriftlig aftale, der sikrer enigheden mellem os og jer som kunde/samarbejdspartner ift. omfang, tid, pris mv.

 

Aftalegrundlag

Ved aftalens indgåelse i byggeprojektets startfase, anvendes oftest ABR89 eller ABR18 (Almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed).

Ansvarsforhold

Ved byggeopgaver anvendes oftest ansvarsforhold iht. ABR89 eller ABR18 (Almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed).

Forsikringer mv.

Vi har en Arkitekt- og Ingeniør Rådgiveransvarsforsikring hos ADIS / IDA som vedrører fejl ved projektering, tilsyn eller andre rådgivningsopgaver.