AB Nordre Frihavnsgade 34 m.fl., København Ø

Størrelse: 32 lejligheder og 3 erhverv
Opført: 1885
Beliggenhed: Østerbro, København
Ydelser: Byfornyelse, Husrådgiver, Tilstandsrapport og Vedligeholdelsesplan
Fond- og ejendomsforvalter: Newsec
Projektleder: Thomas Eriksen

Om Projektet

 

Byens Byggerådgivning er ejendommens husrådgiver. Vi har lavet en vedligeholdelsesplan, der giver bestyrelsen et godt overblik, og et grundigt beslutningsgrundlag for de foranstående byggearbejder på ejendommen. Vedligeholdelsesopgaverne er prissat ud fra erfaringspriser, så foreningen har et retvisende budgetgrundlag.

Byens Byggerådgivning har efter aftale med foreningen haft dialog med Byfornyelsen hos Københavns Kommune, der har til formål at skabe tidssvarende, sunde og gode boliger til københavnerne i byens eksisterende etageejendomme.

Processen med byfornyelsesprojekter kan være svær, hvis man ikke fagligt beskæftiger sig med renovering af eksisterende ejendomme. Heldigvis har vores rådgivere stor viden og erfaring med god byggeskik, og ved hvordan forløbet med byfornyelsesprojekter kommer fra A-Z.

Processen ved byfornyelsesprojekter

Baggrunden for en byfornyelsesansøgning vil være, hvis ejendommen vurderes ikke-tidssvarende. Det kan eksempelvis være, hvis der endnu ikke er etableret toilet/bad i en ejendom, eller hvis ejendommen skal energirenoveres. I sådanne tilfælde vil Byfornyelsen ofte fortælle, at man med meget høj sikkerhed kan forvente at få støtte.

Foreningen vil derefter tage en uformel drøftelse af mulighederne på deres ordinære generalforsamling. Vores rådgivere kommer gerne og fortæller foreningen/bestyrelsen mere om processen med byfornyelsesprojekter. Det mener vi bedst sikrer, at der opnås kendskab til forholdene omkring byfornyelse, og en god baggrund for processen ift. de vigtige beslutninger.

Gennem hele projektet sørger vi for at der tages størst mulige hensyn til andelshaverne og erhverv. Vejen til en eventuel byfornyelsessag har på den måde et rigtig fint forløb.

Udover støtte til nye badeværelser kan man også forvente at få 33% i støtte til de samlede omkostninger ved udskiftning af tag, renovering af facader, efterisolering af en gavl, nyt radiatoranlæg og nye døre til lejlighederne.

Hvis man beslutter at gå byfornyelsesvejen, vil vi sørge for at forløbet af sagen bliver tilpasset til foreningens ønsker og behov. Vi sikrer at der bliver lavet langsigtede bæredygtige løsninger til den bedste økonomi.

“Vores rådgivere har stor viden og erfaring med god byggeskik, og ved hvordan forløbet med byfornyelsesprojekter kommer fra A-Z“

IMG_1277.JPG
IMG_1272.JPG
Foto 01 (1).jpg