AB Assurandørernes Gaard, Frederiksberg
Størrelse: 79 lejligheder
Opført: 1940
Beliggenhed: Bag Søndermarken 13-23, Frederiksberg
Ydelser: Husrådgiver, Fællesarealer (trapperum mv.), Installationer
Ejendomsadministrator: Sven Westergaard Ejendomsadministration A/S
Projektleder: Thomas Eriksen
Om Projektet
Den smukke ejendom fra 1940 har generelt et godt vedligeholdelsesniveau, men foreningen AB Assurandørernes Gaard var ikke helt tilfredse med ejendommens fællesarealer.
Foreningen havde længe ønsket at få indbydende velkomstarealer, der skaber tryghed og danner rammerne for et godt hjem for ejendommens beboere.
Da der ikke var andre mere presserende renoveringsopgaver, besluttede foreningen at det nu var på tide at prioritere en renovering af ejendommens velkomstarealer. De ville have istandsat hovedtrapperne, fornyet elevatorerne og etableret et nyt dørtelefonanlæg.
Ejendommens nye smukke trappeopgange kommer til deres ret og giver beboerne glæde, energi og trivsel.
I dette projekt er Thomas Eriksen tilknyttet som primær byggerådgiver fra start til slut.
Byens Byggerådgivning er ejendommens husrådgiver.
Istandsættelse af trappeopgange
Thomas rekvirerer overfladeteknisk rådgivning (specialrådgiver), der undersøger de gamle malingslag. Det er grundlaget for udarbejdelsen af maleranvisningerne for de enkelte dele – vægge, lofter, underside trappeløb, træværk mv.
Elevatorer og dørtelefonanlæg
Samtidigt med istandsættelsen af hovedtrapperne fornys elevatorerne, og der etableres et nyt dørtelefonanlæg. Thomas har den samlede byggeledelse og sikrer koordineringen af de udførende håndværkere.
Thomas har sørget for at der er tilknyttet en elevatorrådgiver (specialrådgiver), der har forhandlet omfang og kontrakt samt laver tilsyn.