KAB - København, Karré 1 og 7, Sydhavn
Størrelse: 239 boliger
Opført: 1913 og 1924
Beliggenhed: Frederiksholm, Sydhavn
Ydelser: Udskiftning af døre
Administration: KAB - AKB
Projektleder: Lucas Grandahl Schmidt
Om Projektet
Karré 1 og 7 på Frederiksholm i Sydhavn har et stort behov for nye indvendige døre, på både hoved- og bagtrapperne samt til kælder- og loftrum. De nuværende døre har stået siden bygningens oprindelse, og er derfor utidssvarende og lever ikke op til de standarder man har for døre i dag.
Byens Byggerådgivning bistår som rådgivere ved udskiftningen af de 478 døre i Karré 1 og 7. Under hele projektet vil der være løbende dialog mellem afdelingsbestyrelsen og driftspersonalet, samt grundig orientering til beboerne.
Udskiftning af døre
De eksisterende døre fra 1913 og 1924 er udført i træ, og mod hovedtrappen er de også forsynet med glas. De mekaniske dele, samt tætningslister mv. er slidte, hvilket resulterer i problemer i dørmekanikken og træk ind i boligerne grundet utætheder. Derudover er brandmodstanden, indbrudssikringen og støjreduktionen ikke tidssvarende med døre der produceres i dag.
Udskiftningen af dørene vil hjælpe på alt ovenstående:
De nye døre vil sikre brandmodstandsevnen BD30/EI30, der er kravet ved nybyggeri.
Dørene vil være bedre sikret mod indbrud, hhv. i sikkerhedsklasse 2 (RC2) og 3 (RC3)
Støjniveauet vil reduceres med min. 35 dB
Trækgener vil reduceres. Dørene tåler en temperaturforskel op til 20 grader – det holder dem tætte, da de herved er formstabile.
“Under hele projektet vil der være løbende dialog mellem afdelingsbestyrelsen og driftspersonalet, samt grundig orientering til beboerne.”
Trænger dørene i jeres ejendom også til en kærlig hånd? Læs mere om vores ydelser vedr. vinduer og døre, eller kontakt os i dag!