Kvalitetssikring / Granskning / Risikovurdering

Byens Byggerådgivning yder altid en proaktiv indsats, da vi véd at granskning, kvalitetssikring og risikovurdering er vigtigt og værdiskabende for projektets proces og udførsel.

En proaktiv kvalitets- og kontrolindsats i de rette faser er afgørende for, at sikre projektets tid, pris og byggekvalitet - og reducerer omfanget af uforudsete forhold bedst muligt.

Med baggrund i jeres behov kan vi bl.a. hjælpe med:

  • Projektgranskning

    Her fanges fejl eller mangler i projektmaterialet før udbud og før udførelsen går i gang. Samtidigt kan løsningernes bygbarhed og den foreslåede proces vurderes.

  • Kvalitetsstyring

    Nogle forhold ved et byggeprojekt skal udpeges og have særligt fokus i forbindelse med tilsyn og kvalitetssikring. Det kan f.eks. være facadedetaljer, dampspærre, valg af rørmaterialer eller vådrumsmembranen i badeværelser, hvor kvalitetsudfordringer og konsekvenserne ved byggefejl er særligt store. 

  • Risikovurdering

    Her forudses, hvor usikkerheder og risici ligger, så det kan afgøres, hvordan de skal håndteres – og her forberedes en eventuel 'plan B' for de væsentligste risici.

Vi bidrager med proaktiv indsats, så jeres byggeprojekter realiseres
med succes